|
Svendborg MenighedsCenter er en Pinsekirke tilknyttet den danske Pinsevækkelse. (Se www.pinsekirkerne.dk ) At vi er en Pinsekirke, betyder også, at vi er en frikirke uden tilknytning til Staten. Vi ønsker at være en levende kirke for levende mennesker. Vi tror på, at Bibelens budskab er lige så aktuelt i dag, som det var da det blev skrevet, og i øvrigt har været siden. Derfor er Bibelen grundlaget for det budskab, som forkyndes på vores møder og gudstjenester! Vi tror, at Jesus Kristus lever og ønsker fællesskab med alle mennesker! Vi ønsker, at alle mennesker uanset etnisk baggrund kan komme og opleve Guds kærlighed og omsorg, og at være en åben kirke, hvor der er plads til alle slags mennesker. Vi ved at der findes forskellige kirker i vores by. Dette ser vi som noget positivt. Ligesom mennesker er forskellige, kan kirker være forskellige. At nogen har det bedst i en kirke frem for en anden, afspejler kun Guds mangfoldighed. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os!
|